BEGREBER OG METODER

Nationalregnskabets hovedbegreber kan illustreres ved et simpelt eksempel. Det forudsættes, at der kun er tre transaktioner i perioden:

• Fiskeriet indhandler fisk til landanlæggene for 100
• Landanlæggene forarbejder fiskene og videresælger dem til detailhandelsleddet for 150
• Detailhandelen sælger fiskene til husholdningerne for 300

Produktionen og indkomsten i samfundet (BNP/BFI) kan principielt opgøres tre måder:

Den samlede værdi af produktionen er i alt 550 (=100+150+300). Herfra skal dog fratrækkes de udgifter, som erhvervene har haft på at købe varer fra hinanden på i alt 250 (=100+150). BNP kan således opgøres som produktionsværdien minus udgifter til køb af råstoffer, altså 300 (=550-250). Et nationalregnskab, hvor BNP opgøres ud fra oplysninger om virksomhedernes produktion og omkostninger, siges at være produktionsbaseret.

Den indkomst, der skabes i erhvervene, er samtidig lig med 300. Indkomsten kan fordeles på trawlerejere og besætning. Et nationalregnskab, hvor BNP opgøres ud fra oplysninger om indkomsterne i økonomien, siges at være indkomstbaseret.

Endelig kan det ses, at husholdningerne har mulighed at forbruge fisk for 300. Et nationalregnskab, hvor BNP opgøres ud fra oplysninger om anvendelsen af varer og tjenester i økonomien, siges at være anvendelsesbaseret. Hvis det antages, at økonomien modtager en overførsel fra udlandet, fx et bloktilskud, stiger samfundets indkomst. Er overførslen fx på 50, vil samfundets disponible bruttonationalindkomst være på 350 (=300+50). Det skaber mulighed for øget forbrug gennem fx import fra udlandet. Der udarbejdes et såkaldt indkomstbaseret nationalregnskab, hvilket blev muligt efter 1975, hvor indkomstskatten blev indført. Beregningerne i det indkomstbaserede nationalregnskab bygger primært på oplysninger fra skattemyndighedernes ligningsmateriale.

Et produktionsbaseret nationalregnskab bygger primært på oplysninger fra de producerende selskabers årsregnskaber. Det produktionsbaserede nationalregnskab giver et langt mere retvisende billede af produktionens størrelse. Samtidig indeholder det langt flere detaljer om samspillet mellem erhvervene i samfundet samt om anvendelsen af produktionen til eksport, forbrug og investeringer. Det indkomstbaserede nationalregnskab indeholder kun få oplysninger om fx samfundets produktion fordelt på erhverv.

De beregninger, som Grønlands Statistik løbende foretager, omfatter kun nationalregnskabets hovedposter, det vil sige bruttonationalprodukt (BNP), bruttofaktorfaktorindkomst (BFI), bruttonationalindkomst (BNI) samt disponibel bruttonationalindkomst. Dog indeholder det nuværende nationalregnskab en grundig belysning af offentlig forvaltning og serviceaktiviteter, som også spiller en betydelig rolle i den grønlandske økonomi. Som et særskilt projekt er der, ifb. med udarbejdelsen af det produktionsbaserede nationalregnskab, opstillet en input-output-tabel for år 2004. Tabellen kan hentes på hjemmesiden: www.stat.gl.